Både Pilates & Slings Myofascial Training er body-mind fokuseret træning, som komplementerer hinanden utrolig godt. Samspillet mellem muskler og bindevæv giver dig og din krop indre styrke, støtte og vitalitet samt forbedrer din tilpasningsevne overfor livets fysiske og mentale udfordringer og omstændigheder. Kombinationen af Slings og Pilates optimerer og balancerer din kropsholdning, så du fungerer bedre i din hverdag og under anden fysisk aktivitet.
To store mål med Slings og Pilates er bevægelsesfrihed og bevægelsesglæde – fordi bevægelsesfrihed giver livskvalitet og bevægelsesglæde er den bedste medicin!
Sådan foregår Pilates & Slings
Der arbejdes både med elementer fra moderne Pilates og fra Slings Myofascial Training. Da muskler og bindevæv trænes forskelligt, bliver træningen meget alsidig og vekslende. Der arbejdes i flydende sekvenser i alle positioner, hvor der veksles mellem øvelser af høj og lav intensitet, dynamik og stilhed, styrke og bevægelighedstræning. Til træningen bruges massagebolde, og der afsluttes med en kort afspænding/absorption.
Vejrtrækningen er central i pilates. Hver bevægelse koordineres med en indånding eller udånding.