Hatha yoga smidiggør kroppen og hjælper dig til at slippe spændinger i kroppen.
Vi arbejder med dybe og intense stræk, hvor stillingerne ofte gentages, og der bygges op til sværere variationer.
Nogle øvelser kræver koncentration andre balance eller udholdenhed.
Bevidst brug af åndedrætsøvelser bidrager til at give dig ro i sindet og stabiliserer dine følelser, idet ændringer af åndedrættets rytme indvirker positivt på nervesystemet.
VIDEO: Sådan foregår hatha yoga
Typer af hatha yoga hos Nordisk Yoga i Odense
Fælles for alle kurser i hatha yoga i Nordisk Yoga er, at tempoet er roligt og langsomt. Når øvelserne kommer i et flow – eller en lille serie, foregår det langsomt.
Hatha yoga er derfor god for dem som vil have udstrækning, styrke og tid til at udføre stillingerne
Klassisk hatha yoga
er simpel, basal yogapraksis, der indeholder klassiske yogastillinger, meditation og åndedrætsøvelser - oftest udført i et roligt tempo med pauser mellem stillingerne. Fokus er på at udføre stillingerne korrekt og efter kroppens kunnen.
Iyengar yoga
er en undergren af hatha yoga, hvor du bruger redskaber, stole, bælte og tæpper til at arbejde med detaljerne og teknikken i yogaen. Derfor er Iyengar yoga god til begyndere, fordi du lærer den grundlæggende yogateknik i et langsomt tempo.
Vi afslutter med afspænding og meditation
Alle hatha yoga timer slutter med Yoga Nidra - også kaldet yoga søvn. Det er en liggende meditativ dybdeafspænding og meditation hjælper dig til at give slip på mental og fysisk uro.
Det beroliger sindet og øger kroppens evne til at restituerer sig, fordi blodtrykket, stofskiftet, hormonsystemet og immunforsvaret bliver stimuleret.
Dine underviserere i hatha yoga
Du kan vælge mellem mange forskellige hold med hatha yoga med hver deres underviser.
Fælles for underviserne er, at de er grundigt uddannede og har mange års erfaring, både med yoga og med undervisning.
Du kan læse mere de enkelte undervisere her.