Giv dig selv et pusterum, hvor du forkæler krop og sind

Når du deltager på et yogahold hos Nordisk Yoga, oplever du at være til stede i nuet, og at sindet får ro. Store lyse lokaler danner en smuk ramme om denne ro. Her arbejder du koncentreret med øvelser, der giver dig styrke og smidighed, så du kan gå hjem fuld af energi og velvære. Yoga er for alle, og bidrager til et godt helbred. Yoga giver ro, nærvær og balance – vigtige komponenter i et aktivt og lykkeligt liv.
Professionel instruktion
Nordisk Yoga har eksisteret i Odense siden 1983. I dag er vi et team af erfarne og veluddannede yogalærere, der brænder for at undervise. Vi lægger vægt på en professionel og grundig instruktion, der tager hensyn til den enkelte elev i en afslappet atmosfære. Nordisk Yoga tilbyder undervisning i en bred vifte af yogaens specialer. Du kan derfor få kvalificeret undervisning, i den yogagren, som passer til dig: Hatha-, Dynamisk Ashtanga-, Yinyasa-, Iyengar Yoga, Mindfulness samt Pilates.
Nordisk Yoga tilbyder også undervisning i motorik for spædbørn, babymassage og hypnose i forbindelse med fødsel.
Store lyse lokaler
Du finder os centralt placeret i Thrige Firkanten tæt ved Bazar Fyn. Vores lokaler er store og lyse, og vi har indrettet dem specielt til yoga og pilates undervisning. De er udstyret med skridsikre liggeunderlag, futon-madrasser, tæpper og andet udstyr.
Derudover har vi omklædningsrum, toiletter og tekøkken. Vi glæder os til at se dig til undervisning, foredrag eller workshops.
Andre aktiviteter
Nordisk Yoga tilbyder kurser og enetimer indenfor vores forskellige udbud af undervisning. Vi tager ud til virksomheder, institutioner, mødregrupper og polterabend. Ring eller mail til os og hør nærmere. Vi afholder foredrag og weekendkurser samt tarmskylning. Se hjemmesiden for de sidste nyheder.
Butik
Nordisk Yoga sælger yogabøger, madrasser, bælter, øjenpuder, afspændings CDér, DVD for gravide, næseskylningskander samt T-shirts.
Praktiske oplysninger
Tilmelding
Du kan tilmelde dig vores kurser ved at ringe, emaile eller her på siden under “Kurser & Tilmelding”.
Betaling
Ved telefonisk henvendelse vil du få tilsendt et indbetalingskort med posten.
Tilmelder du dig via vores hjemmeside kan du vælge enten at få tilsendt et link til overførsel via pengeinstitut eller
vælge at få tilsendt et indbetalingskort.
Rabat
Som studerende fyldt 18 år, pensionist eller efterlønsmodtager bosiddende i Odense Kommune kan du få rabat. Du skal informere os om, at du er berettiget til rabat ved tilmelding og rabatten fratrækkes derefter dit kursusgebyr. Ved kursusstart skal du underskrive en ”Tro og love erklæring” som vi videregiver til Odense Kommune.
Tilbagebetaling
Tilbagebetaling kan ske indtil 7 dage inden kursusstart, herefter er tilmeldingen bindende,og kursusgebyret tilbagebetales ikke.
Lektion
En undervisningslektion er på 45 min., der afholdes normalt ikke pause mellem lektionerne.
Kursusbevis
Du kan modtage et kursusbevis såfremt 80% af kursusforløbet følges.



