Bliv stærk og smidig med vinyasa yoga

Vinyasa yoga er en kraftfuld yogaform, hvor du arbejder med hele kroppen gennem en kombination af flydende bevægelser i et flow og med et koncentreret åndedræt som den røde tråd.

Vinyasa yoga er fysisk mere udfordrende end eksempelvis Hatha yoga og andre mere rolige yogaformer.

Stillingerne kommer i forlængelse af hinanden i et rytmisk flow uden pauser. Du oplever hurtigt en helt naturlig varme i kroppen og sved på panden.

Sådan foregår vinyasa yoga

I undervisningen er der fokus på, at du udfører stillingerne anatomisk korrekt og i samhørighed med åndedrættet.

Vinyasa bliver generelt oversat som flow – altså flow af bevægelse og vejrtrækning.

Yogaformen opbygger styrke, udholdenhed og balance.

Du får også øget smidighed og forbedrer din måde at trække vejret på, dit kredsløb og din koncentration.

Du kommer i en meditativ tilstand, når du udfører stillingerne i flow og samtidig har fokus på åndedrættet.

Vinyasa yoga reducerer stress. Du vil opleve færre spændinger i led og muskler, færre ubalancer i kroppen og et disciplineret sind. Du vil få større kropsbevidsthed, velvære og vitalitet.

VIDEO: Sådan foregår vinyasa yoga

Vinyasa hot yoga

Du kan også dyrke vinyasa yoga som hot yoga.

Det vil sige, at du laver yogaen i vores 37 grader varme hot yogasal.

Det foregår på Buchwaldsgade 35 og du kan se de styrkende hold her.